Medafhængighed

Hvad er medafhængighed ?

Adfæren medafhængighed findes i variende grader og opstår på forskellig vis. 

Til fælles har vi en adfærd der lægger sig som en tung dyne henover et sundt følelsesliv, livskvalitet og lykke!

"At være medafhængig vil sige, at man er i en redder og beskytterrolle. Man lader et andet menneskes adfærd få alt for stor indflydelse på ens tilværelse. Man tilpasser sig, og man har et enormt ønske om både at hjælpe og at kontrollere et andet menneske. Det er mange gange helt ubevidst, at man har dette reddergen. Man kan bekymre sig så meget for et andet menneske, at man kan glemme at tage vare på sig selv. Man kan have følelsen af, at man har brug for kontrol, kontrollen over det andet menneske, man omgiver sig med, fordi man (måske ubevidst) føler, at alt omkring sig og inden i sig selv er ude af kontrol. Man kan blive ved med at lede efter nogle svar fra det andet menneske, uden at man får dem. Man kan have en forventning og et ønske om, at vedkommende skal være på en bestemt måde og fortælle hvorfor, hvordan og hvorledes. Man har en tendens til at glemme sig selv og leve et liv på andres banehalvdel."

– Eva Christiansen, Parterapeut


Som medafhængig føler du dig fortabt i en afgrund af sug-i-maven, kontrol og angst – blandet med en overdreven sammensmeltning ad “dig og mig imod verden, varme og symbiose”.

Det er ikke godt.

Faktisk er det SÅ meget ikke godt, at det er RIGTIG skidt ?

Medafhængighed opsluger vores sande identitet og vores lys. En alternativ virkelighed opstår hvor manipulation er reglen fremfor undtagelsen. Der dannes usagte regler imellem os. Regler der bliver sværere at ændre og gennemskue jo længere tid der går. Vi begynder at blive i tvivl om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Livet begynder at føles som et jernbur vi hverken kan leve i – eller slippe ud af!

Vi føler os fortabte. Angste. Uovervindelige. I kontrol. Uden kontrol. Grænseløse.

Vores grænser og normer skrider… vi gør…og siger flere og flere ting der overskrider vores egne (og andres) grænser.

“Når man er sammen med et andet menneske i et parforhold eller omgåes andre mennesker, der har mange problemer, så kan det ende med, at man selv kan blive syg, svag, trist og dårlig – fysisk som psykisk. Ordet ”medafhængighed” kommer sig af, at man er medafhængig på andres tanker og følelser, og måder de reagerer og agerer på… Man vil så gerne ændre personen, redde vedkommende og være deres beskytter.”
– Eva Christiansen, parterapeut


Når vi fokusere på at løse hans (eller hendes) problemer, så føler vi os værdifulde. På toppen. Brugbare.

Men hvad med vores eget liv?

Min personlige historie er, at jeg er vokset op som medafhængigt barn der hurtigt udviklede et overbrug af mad.

Det blev langsomt til et misbrug og igen senere i galloperende fart til en decideret afhængighed /Spiseforstyrrelse. Katalysatoren i den forbindelse var at min medafhængighed blev genaktiveret i et utroligt dysfunktionelt parforhold.

Medafhængighed er et adfærdsmønster der kan vise sig fra barnsben, som ung eller først starte som voksen.

Medafhængig kan opstå i forbindelse med en relation til en afhængig person, men den opstår ligeså ofte når vi har en relation til en dysfunktionel person eller vokser op i/lever med stærkt religiøse forældre, kronisk sygdom, store økonomiske vanskeligheder i familien eller vores parforhold.

Når snakken falder på emnet afhængighed, tænker vi tit på stoffer og alkohol.

MEN 

…endnu flere er afhængige af andre ting (f.eks. mad, kærlighed, sex, shopping og online spil) eller af andre mennesker. Måske en ægtefælle eller et barn.

Det må siges at være en myte at alkoholisme og narkomani er “de værste” afhængigheder for det viser sig faktisk at de fleste afhængige, uanset deres “drug-of-choice” oplever stortset de samme livskonsekvenser.

Ligegyldig HVAD man er afhængig af følger man typisk det samme mønster. Storforbrug. Misbrug. Afhængighed. Nok om de afhængige !

Til dig der enten ved at du er medafhængig – eller som kan svare ja til nogle af spørgsmålene i “Er jeg medafhængig?” og er klar til at få det bedre, se her……

I min eGuiden er der (blandt mange andre gode værktøjer) en 10 punktsliste du kan bruge...

>> En liste som er din første vejviser tilbage mod glæde, frihed og livskvalitet. Jeg blev dybt berørt da jeg læste den første gang. For den ramte mig lige dér hvor jeg ikke passer på mig selv. Dér hvor jeg ikke er “god nok”. Dér hvor jeg har svært ved at navigere i hvad jeg skal og hvad jeg burde.

BURDE ER LIG MED BYRDE. Jeg siger det bare… Don’t kill the messenger♥

Den amerikanske forfatter Darlene Lancer (som jeg er kæmpe fan af) har skrevet nogle af de, efter min mening,  vigtigste bøger om medafhængighed på markedet.

Hun beskriver et sted medafhængighed som en usagt aftale mellem 2 mennesker der kunne lyde sådan her:

“Her må ingen vokse. Her må ingen bryde ud. Det er dig og mig imod verden. Vi elsker hinanden på godt og ondt. Men vi giver ikke hinanden plads til hverken faglig, følelsesmæssig eller spirituel vækst. Vi kontrollerer hinanden. Vi stoler hverken på os selv eller på hinanden. Vi lever i en giftig sump hvor sollyset har sværere og ved at trænge ind. Vi føler stigende uro, angst og depression. Stigende behov for at dulme og drukne vores svære følelser. Nogle gange tror at vi har mistet forstanden.”
 - Darlene Lancer

En anden fantastisk bog om medafhængighed er Melody Beattie’s “Frigør dig af andres misbrug!”. 

Marie-Louise Bregendahl og jeg afholder løbende workshoppen "Fri til at vælge Kærligheden" som er helt eminent til at sætte dig på en helt ny vej igennem livet ♥

Hold øje med nye hold HER

Close

50% Færdig

"Kærligheds Kriger" på vej til dig...

Udfyld felterne... så går nisserne igang, kaffen bliver brygget, hjulene kører og vupti  - der er en Kærligheds Kriger på vej lige direkte ned i din indbakke! ♥