Overspisning klinisk

Hvad er Overspisning & Tvangsoverspisning?
Overspisning er mit hovedemne her på Tag Magten fra Maden og du kan du læse mine egne ord om hvad overspisning er HER.

Hvis du har lyst (og er lidt nysgerrig 🙂 ) så kan du læse min personlige historie om vejen fra et lorteliv i madfængsel, til et frit liv idag hvor jeg har sluttet fred med min krop og med maden! Min historie står beskrevet i min eGuide som du finder link til nedenfor.

Jeg deler mine bedste værktøjer og den indsigt rejsen har givet mig med dig så OGSÅ DU kan træde ud af dit madfængsel. Og vigtigst af alt, så eksistere denne hjemmeside for at du skal vide at du IKKE er alene og der er hjælp at hente!

Skynd dig at hente min gratis guide “Hvad er Overspisning?” HER.

Overspisning, Tvangsoverspisning og Binge Eating Disorder (BED) er basically same-same. Jeg kalder mig overspiser eller madmisbruger fordi jeg føler det er det bedst dækkende ord for min sygdom.

Her kommer det tekniske 🙂 det er tørt og jeg syntes det er kedeligt… så hvis du i virkeligheden bare gerne vil læse og høre en anden overspiser der kan hjælpe dig videre så hop herover NU.

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af BED
Karakteristisk for patienter med BED er episoder med tvangsmæssig overspisning ledsaget af en følelse af kontroltab, men uden umiddelbar efterfølgende vægtregulation. De centrale problemer er kampen mod den tvangsmæssige overspisning og en ofte betydelig sekundær fedme. Sygdommen kan starte med overspisningsepisoder i 17-20 års alderen og resultere i fedme i starten af 30’erne. Patienterne kan også have kæmpet med slankekure og overvægt siden barndommen. Ofte forsøger patienterne at bekæmpe overvægten i mange år, før de søger egentlig behandling.

Typisk adfærd

Diæt har en central rolle i patienternes bestræbelser på at tabe sig. De er utilfredse med deres krop og er meget optaget af mad, diæt og vægt. De ønsker at blive slanke eller blot normalvægtige. De sætter tit strenge normer for, hvad de må spise, men kan ikke overholde det. Spisemønsteret er kaotisk, og overspisninger med kontroltab dominerer hverdagen. Fysisk inaktivitet følger for de flestes vedkommende med den tiltagende vægt og ledsagende stigmatisering.

Psykiske symptomer

Patienterne har lavt selvværd, er depressive og skamfulde over ikke at kunne kontrollere deres spisning eller vægt. Den manglende indre kontrol gør patienterne mere og mere opgivende, og de depressive symptomer er ofte resultatet af en sådan længerevarende psykologisk proces. De udsættes eventuelt for diskriminering i skolen, på arbejdet og i fritiden. De føler sig iagttaget og nedvurderet af andre og isolerer sig socialt, fordi de synes, at andre både er dygtigere og pænere. Tankerne kredser om mad og vægt, og der bruges meget tid på at købe ind til og planlægge overspisningerne og slankekurene. Mange patienter opfatter selv, at de har et misbrugslignende forhold til mad. Selve overspisningsepisoderne bruges i et forsøg på at undgå at mærke eller opnå ro i det indre følelsesliv præget af blandt andet ensomhed og angst.

Legemlige symptomer

De betydelige fysiske følgetilstande ved BED skyldes dels fedme, dels reduceret fysisk aktivitet. Risikoen for følgesygdomme stiger med varigheden og graden af overvægt. ”Æbleformen” med øget fedtmængde lokaliseret i bughulen udgør en større risiko for helbredskomplikationer end ”pæreformen”, med øget fedtmængde på hofter og lår. Det skyldes især, at det fedt, der ligger tæt på de store organer og blodkar i bughulen, medfører forstyrrelser i kroppens stofskifte, bl.a. i form af det såkaldte insulinresistenssyndrom (lavt HDLkolesterol og højt triglycerid, forhøjet blodtryk, nedsat glukosetolerance og forstyrrelser i blodets koagulationssystem). Overvægt øger således risikoen for udviklingen af type-2-diabetes, hjerte-/karsygdom, visse cancerformer, galdesten, urinsyregigt, slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser.

Forløb og prognose

Behandling fører til, at overspisningsepisoderne på kort sigt reduceres hos 60-90% af patienterne.

Vægtreduktion er sværere at opnå, og der er foreløbig kun sparsom viden om prognosen på længere sigt. En follow-up undersøgelse viste, at hovedparten af patienterne efter 6 år ikke længere havde BED, men ¼ var forsat fede.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling (2005)

Diagnosekriterier BED
Der findes to dominerende diagnosesystemer – WHO’s International Classification of Diseases (ICD) og den amerikanske psykiatrisammenslutnings Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). I Danmark og i det meste af Europa anvendes ICD som diagnostisk manual, mens forskningen generelt tager udgangspunkt i det amerikanske DSM.

I dag opereres med ICD-10 og DSM-5. ICD-10 blev senest revideret i 1992, mens DSM-5 blev revideret i 2013. I løbet af 2017 udkommer ICD-11, som forventes at læne sig op ad DSM-5, og der vil sandsynligvis vil være tilføjelser og korrektioner inden for spiseforstyrrelsesområdet.

Vi vil nedenfor referere, hvordan tvangsoverspisning placeres i de gældende diagnosesystemer ICD-10 og DSM-5.

ICD-10 om tvangsoverspisning

Overspisning er endnu ikke anerkendt som en selvstændig diagnose i ICD-10 og bliver derfor på nuværende tidspunkt klassificeret under F.50.8 Andre spiseforstyrrelser. Dette betyder, at der ikke eksisterer nogen entydige klassifikationskriterier i ICD-10, men det forventes, at Binge Eating Disorder vil indgå som selvstændig diagnose i ICD-11, som pt. er under udarbejdelse.

Se eventuelt nærmere på hjemmesiden for WHO’s arbejde med ICD-11:

DSM-5 om tvangsoverspisning

A. Gentagne episoder med overspisning. En overspisningsepisode karakteriseres ved begge af de følgende:

Spisning, indenfor en tidsafgrænset periode (fx indenfor to timer), af en mængde mad der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder.
En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

B. Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende:

At spise meget hurtigere end normalt.
At spise indtil man føler ubehagelig mæthed.
At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult.
At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser.
At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende.

C. Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag.

D. Overspisningerne forekommer gennemsnitligt en gang ugentligt i en periode på tre måneder.

E. Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimia Nervosa og forekommer ikke kun som en del af Anorexia Nervosa og Bulimia Nervosa.

Angiv hvis:
Delvis remission: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for tvangsoverspisning, forekommer overspisning i gennemsnit mindre end en gang om ugen i en vedvarende tidsperiode.
Fuld remission: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for tvangsoverspisning, har ingen af kriterierne været opfyldt i en vedvarende tidsperiode.

Angiv nuværende sværhedsgrad:
Minimumsniveauet for sværhedsgraden er baseret på frekvensen af overspisningsepisoder (se nedenfor). Sværhedsgraden kan forøges for at afspejle andre symptomer og graden af funktionsnedsættelse.

Mild: 1-3 overspisningsepisoder pr uge.
Moderat: 4-7 overspisningsepisoder pr uge.
Alvorlig: 8-13 overspisningsepisoder pr uge.
Ekstrem: 14 eller flere overspisningsepisoder pr uge.

(Oversat af ViOSS, Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, DSM-5, American Psychiatric Association, 2013)

Close

50% Færdig

"Kærligheds Kriger" på vej til dig...

Udfyld felterne... så går nisserne igang, kaffen bliver brygget, hjulene kører og vupti  - der er en Kærligheds Kriger på vej lige direkte ned i din indbakke! ♥