Tegn på Spiseforstyrrelse

Klassiske symptomer på en spiseforstyrrelse:

Spiser alene
Personen begynder at undgå spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.

Ekstremt fokus på mad
Personen bliver ekstremt optaget af mad. Det kan for eksempel medføre en indgående interesse for madopskrifter, måltider, kalorieindhold og madlavning.

Ekstrem sportsudøvelse
Personen begynder at dyrke sport i et voldsomt omfang og uden, at det synes at være forbundet med lyst på nogen måde. Sportsudøvelsen kan få en nærmest tvangsagtig karakter for personen.

Fysiske signaler
Blandt de mange fysiske tegn ses blandt andet forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed.

Skjuler kroppen
Personen vil som regel altid have en undskyldning for ikke at deltage i gymnastik, svømning, strandture eller andet, hvor kroppens fysiske tilstand afsløres.

Isolation
Personen synes ikke at trives i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, men trækker sig derimod tilbage, undgår sociale arrangementer og isolerer sig i sin egen verden.

Dårlig koncentration og rastløshed
Personen har svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet på grund af manglende koncentration og rastløshed. Han eller hun kan samtidig have svært ved at blive i en situation længere tid ad gangen og oplever måske søvnforstyrrelser.

Humørsvingninger
Personen virker til at opleve store og hyppige humørsvingninger, hvor humøret kan svinge fra det nærmest depressive til uforbeholden glæde.

Lavt selvværd
Personen virker til at have et meget lavt selvværd, hvilket for eksempel kan komme til udtryk ved, at hun eller han ikke ser sig selv som vigtig eller værdifuld som menneske og ved, at hun eller han konstant søger at gøre andre mennesker tilpas frem for sig selv.

Kilde: Spiseforstyrrelser.dk, som er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades (LMS) hjemmeside

Close

50% Færdig

"Kærligheds Kriger" på vej til dig...

Udfyld felterne... så går nisserne igang, kaffen bliver brygget, hjulene kører og vupti  - der er en Kærligheds Kriger på vej lige direkte ned i din indbakke! ♥